De to passionerede gravelcykel-entusiaster Mathieu og Eva tog deres Diverge STR med på en ekstraordinær rejse: The Rift, et 100 km langt gravelløb gennem Islands betagende højland. På den barske rute kørte de gennem sorte lavasletter og langs den tektoniske pladegrænse, der adskiller Nordamerika og Eurasien. Det krævede en god portion udholdenhed, resiliens og en dyb respekt for naturen at gennemføre udfordringen.
Fotografering: Mathieu Pellerin
Jeg hedder Mathieu, og jeg er 39 år gammel. Jeg kommer fra et område lidt uden for Paris og arbejder som fotograf. Siden mine teenageår har jeg elsket at cykle og blev helt opslugt af gravelcykling for tre år siden. Mit arbejde som fotograf gør det muligt for mig at tage på cykelrejser og utrolige eventyr, hvilket blot nærer min passion endnu mere. Samarbejdet med Specialized har åbnet dørene til spændende projekter, der kombinerer min kærlighed til cykling og historiefortælling.”
Jeg hedder Eva, jeg er 39 år og bor i Paris, men kommer oprindeligt fra Italien. Jeg startede mit cykeleventyr med at køre gravel – en cykeldisciplin, jeg har meget kær. I 2023 lancerede jeg Femmes à Vélo (“kvinder på cykler”), en virksomhed, der hylder parisiske cyklister gennem fængslende fotos i samarbejde med Nicola Fioravanti. Vores første udstilling, som blev afholdt i februar 2024 på rådhuset i Paris' 7. arrondissement, tiltrak rekordmange mennesker og fyldte Rue de Grenelle op med cykler – et fællesskab, som vi håber at kunne udbrede i hele byen.
Da vi modtog en invitation til at tilmelde os The Rift, var det en mulighed, vi ikke kunne sige nej til. Et 100 km langt gravelløb gennem Islands vulkanske terræn var for os den perfekte kombination af cykling, fotografering og eventyr.
I foråret intensiverede vi vores træning med lange køreture rundt om i Paris, herunder i Meudon-skoven, mens vi testede Diverge STR. Eva fulgte et intensivt indendørs træningsprogram på Storm Cycling Center, mens Mathieu gav sig i kast med at køre længere distancer, bl.a. en tur på 200 km, for at forberede sig på Islands unikke udfordringer.
Følelsen af frihed, det at tage på opdagelse og den fysiske udfordring. Islands dramatiske landskab gav de perfekte rammer til, at vi kunne rykke vores grænser og knytte bånd med cyklister fra hele verden.
Vi pressede os selv og cyklen til det yderste på den sidste strækning. Diverge STRs hastighed og Future Shock-affjedring absorberede vibrationerne fra det ujævne terræn helt uden problemer. Og dens 47 mm dæk håndterede nemt både sandede såvel som våde underlag, hvilket gjorde, at kunne køre sikkert og effektivt under hele løbet.
Flodovergangene! Vores fødder blev våde, da vi kørte gennem den første, men derefter havde vi fuld fart på, en anelse gennemblødte, men superglade. At kunne dele sejrsfølelsen, stoltheden og lykken med sin partner var noget helt særligt.