Icon

Gratis levering på ordrer over 1200 DKK

Supportcenter

Find forhandler

Icon

     

Icon

Gratis levering på ordrer over 1200 DKK

Få gratis levering, når du køber for 1200 DKK eller mere på ikke-cykelvarer som tøj, hjelme, sko og tilbehør.

Hero Banner Image

Guide:

Sådan vælger du det rigtige graveldæk

Icon

2. februar 2026

Af Specialized

Dækkene er afgørende for din cykeloplevelse – og netop derfor har de været vores passion siden 1974. Faktisk var vores allerførste produkt et dæk: Specialized Touring Tyre, lanceret i 1976. Dækkene på din gravelcykel spiller en central rolle for både fart og kørefornemmelse, uanset om du kører på asfalt eller gennem ujævnt terræn. 

Før vi dykker ned i dækmønstre og dæktryk, skal vi lige vende den vigtigste detalje, nemlig dækfrigang. For uden frigang til brede dæk, kan de simpelthen ikke monteres. Netop derfor har vi udstyret den nye Diverge 4 med frigang til dækbredder på op til 2,2". På den måde får du mulighed for at køre bredere dæk, når du har brug for ekstra greb og komfort i terrænet – eller smallere dæk, når du vil have maksimal fart på fast underlag. Større dækfrigang = flere muligheder.

I denne guide forklarer vi, hvordan dækvolumen, slidbanemønster og dæktryk påvirker din køreoplevelse, og hvordan du vælger det perfekte graveldæk til dit specifikke terræn. Derefter ser vi nærmere på tre enestående Specialized-dæk til alt fra hårde, faste grusveje til ujævne trails.

Volumen og slidbanemønster: Sådan påvirker de din cykling

1. Dækvolumen (bredde og luftvolumen):

Bredere dæk (40-50 mm) rummer mere luft, hvilket giver øget komfort og kontrol på ujævne overflader. Med større volumen får du også bedre vejgreb ved et lavere tryk. Smallere dæk (30-35 mm) ruller hurtigere på jævne grusveje og asfalt, men giver til gengæld mindre støddæmpning over ujævne og knoldede veje.

2. Slidbanemønster:

  • Minimal mønsterprofil (glat i midten, små knopper): ruller hurtigt på asfalt og jævne grusveje.
  • Moderat mønsterprofil (lidt større knopper i midten og på sidderne): alsidigt mønster til blandet terræn.
  • Aggressiv mønsterprofil (høje knopper med stor afstand mellem hinanden): maksimalt greb i løst, mudret og teknisk terræn.

Valg dæk ud fra terræn

Opdag Specializeds graveldæk