Icon

Free shipping on orders over $150

Free shipping on orders over $150

Get Free Shipping when you spend $50 or more on non-bike items like apparel, helmets, shoes, and accessories.

Annika Langvad

Danmark / Specialized Off-Road-teamet

Verdensmester. Cape Epic-legende. Og tandlæge. Annika Langvad har aldrig rigtig passet ind i kassen, fordi hun har brugt det meste af sin karriere på at bryde ud af den.

Annika blev født i Silkeborg, Danmark, og fik øjnene op for mountainbiking, mens hun studerede til tandlæge. Det varede ikke længe, før hun blev en af de bedste europæiske XC-ryttere. I 2011 vandt hun sit første verdensmesterskab i XCM, og i løbet af det følgende årti vandt hun fem verdensmesterskaber og fem Cape Epics. Dette gjorde hende til en af de ryttere, der har vundet flest medaljer og størst respekt i offroad-cyklingens historie.

Annika blev en del af Specialized Factory Racing i 2014, hvor hun blev frontfigur for både mærket og inden for sin disciplin. Efter at have forladt konkurrenceverdenen i 2020 for at fokusere på sin tandlægekarriere og livet hjemme i Danmark, gjorde Annika et kærkomment comeback i 2024 – denne gang på gravelcyklen, hvor hendes præcision, styrke og vinderinstinkt igen kom til sin ret. Og sikke et comeback det var! Sammen med Sofía Gómez Villafañe sikrede hun sig en overlegen sejr i Cape Epic 2025 og fulgte op med en mindeværdig præstation i Traka 200.

Annika konkurrerer nu for Specialized Off-Road-teamet. Her bidrager hun med sin store erfaring og rolige væremåde, mens hun fortsat flytter grænserne i en ny disciplin og inspirerer en ny generation af cykelryttere.

Fødselsdato: 22. marts 1984 | Nationalitet: Danmark | Team: Specialized Off‑Road | Følg: @annika.langvad

Præstationer:

  • ⁠6 x verdensmester i MTB (XCM og XCO)

  • ⁠6 x vinder af Cape Epic (2014, 2015, 2016, 2018, 2019, 2025)

  • 2015: Vinder af Leadville og rekordindehaver over en 10-årig periode 

  • ⁠2016: 11. plads ved OL i Rio (XCO)

  • ⁠2017: 2. plads i det samlede klassement ved UCI XCO World Cup

  • 2019: 2. plads i Strade Bianche

  • 2019: 3. plads i Flèche Wallonne

  • ⁠⁠2020: Trak sig tilbage fra XC på World Cup-niveau

  • ⁠⁠2023: Gjorde comeback, men denne gang i gravelløb

  • ⁠2025: 3. plads i Traka 200k

Hvad Annika Langvad siger om sit yndlingsprodukt fra Specialized

”Jeg har kørt på næsten alle modeller – Tarmac, Epic, Crux, Diverge – over en virkelig lang årrække! Men min nye Diverge 4 giver mig bare så meget selvtillid. Det er min nye favorit.” 

Den helt nye Diverge 4

Det perfekte køretøj til at slippe væk